President Donald Trump versus China

Vi forestiller os, at Donald Trump vinder/vandt præsidentvalget i USA den 3. november 2020. Og så forestiller vi os, at vi lytter med på en samtale mellem den genvalgte præsident Trump og hans nærmeste rådgivere. Vi lader samtalen finde sted i Det Hvide Hus i marts 2021.

Af Laurids Mikaelsen

Den 14. oktober 2020.

Donald Trumps valgsejr kom bag på mange, måske også præsidenten selv. På flere punkter er han begyndt at moderere valgløfter og stil, men det er påfaldende, at han fastholder de mange trusler om at ændre på vilkårene for USA’s økonomiske relationer til omverdenen, herunder navnlig Kina. På disse områder skærper præsidenten retorikken, og det forventes – som før – at retorikken følges op af håndfast handling.

Frihandelsaftaler med Canada og Mexico, med 10 lande i Stillehavsområdet og med Europa bombes væk. Der er ingen hjælp til briterne med en aftale efter Brexit.

Hovedfokus er Kina, Mexico og andre handelsparter, også EU når det gælder biler. Navnlig skal de økonomiske relationer med Kina rettes op, så USA kan få de amerikanske arbejdspladser hjem, som præsidenten siger, at Kina har stjålet.

 

 

Her ses særligt på forholdet til Kina, altså forholdet til den næststørste, snart den største økonomi. Vi forestiller os, at præsident Trump er genindsat og er midt i de første hundrede dage, hvor de vigtigste valgløfter skal indfris. Vi befinder os – som en flue på væggen – i det ovale værelse og lytter med på præsidentens strategiske samtaler med ministre og rådgivere.

Hvordan går det med at få vores arbejdspladser hjem fra Kina?” ”Det skal nok gå, Mr. President. Pudsigt nok følger det af den kinesiske ledelses politik, Den Kinesiske Drøm, at kineserne vil nedlægge lavværdi-arbejdspladser. Kina satser på højværdi-produktion. Kineserne vil gå fra kvantitet til kvalitet. Så det skal nok gå, Mr. President.

Hvad gør kineserne så”, spørger præsidenten. ”De eksporterer den billige masseproduktion i fire retninger: Noget til Central- og Vestkina for at få gang i hjulene dér, noget til fattigere lande i Asien, alt sammen med kinesisk udstyr, management og finansiering, noget til Afrika, som en del af Kinas udviklingsbistand, og nu, Mr. President, vil de gerne eksportere lavværdi-arbejdspladser hjem til USA.”

Præsidenten har allerede truet med at indføre en importtold på 45 % på alle varer fra Kina. Eller bare på 30 % eller 20 %. ”Mr. President, alle kinesiske varer vil blive dyrere i USA. Og når amerikanerne ikke vil betale 50 % mere for underbukser, cowboybukser, T-shirts, computere, iPhones, biler osv., vil hylderne i Walmart snart stå tomme hen.”Men gør det nu også så meget”, siger præsidenten. ”Personalet kan bare gå hjem. Så ryger skatten fra dem. Vi skal alligevel ha’ sat skatterne ned.”

Og så er der det med kulminerne. Kan man genåbne kulminer, navnlig i det fattige West Virginia, som har været lukket i 30-40 år? ”Mr. President, det kan man ikke. Både skakter og minegange er møre, og måske er de allerede faldet sammen.” Så kan vi heller ikke åbne flere kulfyrede kraftværker?”, spørger præsidenten.

”Hvad vil der ske med priserne i USA på kul og strøm”, spørger præsidenten. ”Den kinesiske efterspørgsel bestemmer prisen for vindmøller, solenergi, vandenergi, atomkraft – og kul og olie, Mr. President.” ”Sådan er det”, siger vicepræsidenten. ”Kinesernes forbrug af kul knækkede i 2014 og er nu stærkt faldende”, siger eksperten. ”De tænker mest på sig selv, så de bruger deres egne kul først, men skruer voldsomt ned på importen. Kulpriserne på verdensmarkedet rasler ned. De amerikanske kul kan ikke konkurrere med kul fra andre kulproducerende lande Det er billigere at importere kul.

Dinmerican.worldpress.com

”Må jeg trætte præsidenten en gang mere? Der er jo også det med flyvemaskiner og iPhones. Kineserne har sagt, at de ikke vil gengælde de nye amerikanske toldsatser. Så det skal præsidenten bare glemme”. ”So, Mr. President, that doesn’t mean a shit for the United States”, indskyder vicepræsidenten. ”Men hvad så med Boeing og Apple? Kan en lille ny handelskrig med Kina få min popularitet op igen”, spørger præsidenten.

Mr. President, Boeing har for tiden kun én stor kunde, de kinesiske flyselskaber. Kineserne siger, at de hellere vil have Airbus. Men kineserne har jo også deres eget nye fly. Det kan hurtigt – sådan er det i Kina – sættes i masseproduktion”. ”Hvem tør købe et kinesisk fly”, spørger præsidenten. ”I starten kun kinesiske flyselskaber. Men senere vil de eksportere deres kinesiske fly.”Boeing siger, at kineserne skal bruge 6.800 nye fly – om året!”.

”Hvad så med Apple”, spørger præsidenten. ”Deres iPhones laves i Kina”. ”Det vil vi absolut blive ved med. Apple vil ikke have en handelskrig med Kina”, siger Tim Cook, Apples CEO. Apple har 1.000.000 ansatte i Kina. Apples største fabrik ligger i Kina og har mere end 110.000 medarbejdere. Apple lukkede den sidste fabrik i USA i 2004, så nu holder de med Kina. De mange arbejdspladser i Kina kan ikke flyttes hjem. ”Vi har ikke nok uddannede i Amerika, og en iPhone vil komme til at koste mindst det dobbelte”, siger Tim Cook.

Værre er, Mr. President, at kineserne i dag sidder på verdensmarkedet for sjældne jordarter”, siger en ekspert. ”Det er ikke noget, man finder på Mars, så vidt vi ved, men de kom jo derop først, så de ved det måske?”. ”De sjældne jordarter er vigtige”, tilføjer eksperten, ”for de skal bruges til navigationssystemer, så vi kan styre vores fly og missiler selv, altså ikke som Nordkorea, som skyder løs med bind for øjnene. Og så er det fra de sjældne jordarter, man kan udvinde de stoffer, som gør det muligt at bruge fingertouch-skærme, f.eks. i en iPhone eller en bil”, siger eksperten.

Så er der det med frihandel. ”Aftalen med vores tidligere allierede i Stillehavet blev heldigvis ikke til noget”, siger præsidenten. ”Det gør aftalen med EU jo heller ikke. Og UK er helt på spanden”, siger vicepræsidenten.

PS Parody

Hvem skal vi så handle med, Mr. President? Os selv? Briterne skal vi ikke satse på. De skal låne 200 mia. EURO mere her og nu. Dem har vi jo ikke, så måske vil kineserne gi’ en hjælpende hånd?” ”Hvad mener præsidenten? Er det noget for Trump Corporation?”

 Mr. President, Treasury har lige ringet. De siger, at det står helt galt til med finanserne. Ud over de 2.400 mia. dollars, som vi allerede har lånt af kineserne, må vi straks låne 500 mia. dollars mere. Hvad gør vi, Mr. President. Det haster, siger Treasury, for problemet er, at kineserne snart ikke vil købe flere af vores statsobligationer.”

Og så siger Nationalbanken, at renten må sættes op igen. Der ventes stor inflation. Vi kan snart ikke eksportere mere til nogen, heller ikke til Mexico. For Mexico bliver det billigere dag for dag at eksportere til os.”

Den mur duer ikke til noget, Mr. President.” ”Og det bliver dyrere og dyrere for amerikanerne at leve i West Virginia, Ohio, Texas, Florida, Pennsylvania og andre steder, hvor De mirakuløst vandt over Joe Biden. Men nu sidder Joe og Jill hjemme i Georgetown og griner af præsidenten, siges det”.

Nu gider jeg ikke høre mere på jer. Har I ikke forstået det? Så vil jeg råbe det ud over The Mall i en kæmpe megafon, så det kan høres helt oppe i Kongressen! Lincoln og de japanske kirsebærtræer fra Kina må gerne høre med”:

“I WILL MAKE AMERICA GREAT AGAIN!”

 

Se også ”USA, Kina og Grønland”. Maj 2020.

Se også ”Den gule fare – Kina og USA, med Europa på sidelinjen”. Marts 2020.

Se også ”USA’s handelskrig –kan Kina stå for mosten?”. Juli 2019.

 

Del