Det amerikanske forsvarsbudget og NATO

Donald Trump har travlt med at kritisere de europæiske lande for at bruge for lidt på vores forsvar. Det er rigtigt, at de europæiske medlemslande bruget mindre end de 2 % af nationalproduktet, som er det aftalte mål for os alle. Men forsvarsbudgetterne stiger, således i Tyskland og Danmark, fra 1,3 i 2019 til 1,5 % i 2023.

Det amerikanske forsvarsbudget er enormt, for et par år siden over 4 % af nationalproduktet. Men budgettet er faldende, nu ca. 3,6 %. Efterhånden som Trumps bebudede nedskæringer af stationerede soldater i udlandet vil blive virkelighed, vil faldet i budgettet kunne fortsættes.

Mange af USA’s partnere er nervøse. Til NATO-landene siger han, at de enkelte lande skal have budgetterne op på 2 %, for ellers kan man ikke regne med, at USA vil overholde musketéreden, et angreb på én er et angreb på alle, altså også USA.

Men hvor meget bruger USA egentlig på forsvaret af NATO? Og hvad bruger USA andre steder, f.eks. i Asien. Jeg håber, at andre vil regne på det, men her kommer nogle bud.

Man må vel tro, at hangarskibe med dertil hørende flåder og jagerfly vejer relativt godt i budgettet. Pentagon fortæller løbende, hvor hangarflåderne er. Fjenden ved det jo i forvejen. Rusland, Kina, Nordkorea og andre. Men hvor er de nu?

U.S. Naval Institute fortæller, hvor hangarskibene var i juni måned. Det siger også en del om, hvor de er i dag. 8 hangarskibe var i juni måned til søs. 2 hangarskibe var i havn for at bunkre, blive repareret eller for at skifte mandskab. USA har 10 hangarskibe.

Af de 8 hangarflåder til søs var to ved den amerikanske østkyst (på vej i havn?), en ved Hawaii, en i Det Røde Hav, en ved Afrikas Horn, 3 i Stillehavet ved Japan og i Det Sydkinesiske Hav. Men der var ingen i Atlanterhavet Slet ikke i det nordlige Atlanterhav, altså i nærheden af de europæiske NATO-lande.

Kilde: US Naval Institude

Seneste nyt er, at Donald Trump har sendt 3 hangarskibe med tilhørende flåder til Det Sydkinesiske Hav og at en talsmand for Pentagon har oplyst, at den amerikanske tilstedeværelse i Den Persisk Golf vil fortsætte. Hangarskibe i Asien kommer ikke – eller kun sjældent – til amerikanske farvande. Der er ikke noget der tyder på, at amerikansk militær aktivitet i Det Indiske Ocean og Stillehavet er ved at blive lukket ned.

Der har i foråret 2020 været en stor amerikansk øvelse i Det Sydkinesiske Hav. USS Nimitz og USS Ronald Reagan og andre amerikanske krigsskibe deltog i øvelsen. Det var en mammut udstilling af amerikansk styrke, et klart signal til Kina. Seneste nyt er, at Donald Trump igen har sendt 3 hangarskibe med tilhørende flåder til Det Sydkinesiske Hav.

Der har været amerikanske hangarskibe i Atlanterhavet, sidst ved en stor NATO-øvelse i og ved det nordlige Norge. Danmark deltog med Jyske Dragonregiment, med ca. 1.000 soldater. Det var i oktober 2018.

Hvor mange er der på et hangarskib? Typisk 70-100 fly og 6.-8.000 besætning. Hertil kommer naturligvis mandskabet på den tilhørende flåde, som sammen med hangarskibets fly har til opgave at beskytte hangarskibet.

USS Gerald Ford. Foto: US Navy. Public Domain.

Det er svært at gøre op, hvor mange baser USA har uden for USA. De er alle sat på skrump, og nogle bliver – eller er – lukket. I 2018 var der amerikanske baser i 80 lande. Mange vil blive lukket.

Det er dyrt at sende personel rundt til mange steder i verden, dels hvor der er amerikanske områder, f.eks. Hawaii (ca. 7.000 soldater og 8.000 civile), Guam (6.000 mand), Marshall-øerne og den amerikanske koloni Samoa. Derudover har USA forpligtet sig til at beskytte eller bidrage til at beskytte. Det gælder i Europa (NATO), men det gælder mange andre steder også. Efter anden verdenskrig blev Japan afvæbnet og har derfor intet forsvar. Prisen var, at USA påtog sig forsvaret af Japan (nu ca. 50.000 mand).

USA har også tropper og fly flere andre steder i Asien, navnlig i Taiwan og Sydkorea (i 2018 28.500 udsendte i Sydkorea). Styrkerne i Sydkorea har til opgave at forsvare demarkationslinjen mellem Nord- og Sydkorea. Trump har krævet, at Sydkorea skal betale det hele, plus 50 %. I november 2019 kom det frem, at det samme skal gælde andre værtsnationer for amerikanske baser, f.eks. Japan og Tyskland.

USA har også store baser i Singapore og Djibuti (3000 mand plus 3000 civile). I Djibuti ligger den amerikanske base i øvrigt lige ved siden af en stor kinesisk base. Det er tankevækkende. Begge siger, at de forsvarer de internationale sejlruter.

Ud over de fast udstationerede styrker er det meget kostbart at deltage i øvelser rundt omkring i verden. I foråret 2020 var der en stor øvelse på europæisk jord, den største i 25 år. 20.000 mand blev udsendt fra USA og sammen med 9.000 amerikanske soldater, som allerede var i Europa, deltog også 8.000 mand fra europæiske lande, står der på den amerikanske hærs hjemmeside. Øvelsen var en krig mod Rusland. Øvelsen fandt sted i 10 europæiske lande. Øvelsen viste, at USA meget hurtigt kan flytte store styrker i tilfælde af krig i Europa eller Asien. Mobiliteten er meget vigtig for forsvaret af Europa og andre amerikanske indsatsområder, navnlig i Stillehavet.

Ser man på den amerikanske prioritering af indsatsområder, er det klart, at langt størstedelen – hangarskibe, andre krigsskibe, fly og baser med udsendt personel – er koncentreret om Stillehavet.

Hvor meget bidrager USA så til forsvaret af NATO? Nogenlunde som de europæiske NATO-lande, måske mindre.

 

Se også ”USA, Kina og Grønland”. Maj 2020.

Se også ”USA i Afrika. USA er for sent ude. Økonomi, politik, Corona”. April 2020.

Se også ”Den gule fare – Kina og USA, med Europa på sidelinjen”. Marts 2020.

 

Del