Det amerikanske præsidentvalg – corona, økonomi, beskæftigelse, lov og orden eller Kina?

Donald Trump leder efter en strategi, som kan hjælpe ham til et genvalg den 3. november. Trump er langt bagud i meningsmålingerne, og nogle mener, at Biden ikke behøver gøre noget. Det udvikler sig til en folkeafstemning om Trump, ja eller nej. Siger vælgerne  ”nej”, bliver Joe Biden valgt.

Af Laurids Mikaelsen. Fhv. ministerråd i Washington og fhv. ambassadør i Kina.

Den 27. juli 2020.

Trumps svingende holdninger til det ene eller det andet taler for sig selv, og hjælper Joe Biden. I valgkampens slutfase vil demokraterne givetvis lave TV-reklamer og annoncer i dagbladene, med videoer og citater af Trump, hvor hans selvmodsigelser vil blive udstillet. Han modsiger sig selv hele tiden.

Donald Trump – maske eller ikke?

På det sidste diskuteres Donald Trumps håndtering af coronaen. Først siger han, at den vil forsvinde af sig selv, senere at den er en usynlig fjende. Skal man bruge mundbind? Trump har sagt begge dele, ja og nej, det kunne han ikke drømme om, men også at det vil han gøre, f.eks. i en elevator for at beskytte egne sikkerhedsvagter!

Det helt ødelæggende er de store amerikanske tabstal i krigen mod corona. Foreløbig mindst 50.000 coronarelaterede dødsfald i USA, og dag for dag stiger antallet af smittede og døde. Allerede den 24. maj skrev New York Times, at tallet af døde i USA var tæt på 100.000. Sundhedsmyndighederne siger, at der er mere end 700.000 smittede. Trump siger, at der ikke er flere smittede, men at de stigende tal skyldes at der testes flere.

Trump kritiseres for håndteringen fra alle sider, også republikanske guvernører og borgmestre landet rundt er vrede. Washington tager ikke situationen alvorligt nok. Andre klager over, at præsidenten nu har dekreteret maskepåbud. Kort sagt er det sådan, at præsidentens mange udsving fra negligering af krisen til voldsomme tiltag ikke godtages af amerikanske eksperter, politikere på begge sider af midtergangen, presse og borgere. Det flimrer.

Betyder det, at Trump har et godt corona-kort på hånden til valgkampen. Nej, tvært imod.

Approval rate er en måling af, hvordan amerikanerne vurderer præsidentens embedsførelse. Den har aldrig været over 50, og er nu godt 40%. Det er lavt

Det plejer at være sådan, at en amerikansk præsidents popularitet afhænger af økonomien. Hvis det går godt, kan en præsident blive genvalgt, men går det skidt, bliver det svært. George H. W. Bush vandt valget i 1988, med tabte da han stillede op til genvalg i 1992. Da var USA ramt af en periode med recession. Jimmy Carter blev heller ikke genvalgt i 1980. Der er næppe tvivl om, at præsident Trump’s lave approval rate er så utroligt lav, bl.a. på grund af økonomien. Hans approval rate har på intet tidspunkt været over 50%, men nu er den så lav som 41,6%.

Den gigantiske arbejdsløshed – med eller uden coronakrisen – er nu ca. 15% (juni). Det var allerede galt før coronaen sprang ud. Men der er her en klar sammenhæng med coronakrisen, nemlig at den lavere aktivitet i samfundet har trængt mange amerikanere ud i arbejdsløshed. Hver uge i juni måned kom der ca. 2 mio. flere amerikanere på understøttelse. Pr. sidste uge i juni var der 21,5 mio. arbejdsløse, og det tal er steget i juli måned. Arbejdsløsheden. Alt sammen skidt for Donald Trump.

Hvad så med de mange opstande i USA mod politivold og racisme, Black Lives Matter. Trump vil personligt garantere lov og orden. Det hjælper heller ikke, og det har senest givet anledning til voldsomme reaktioner, at Trump sender føderale styrker ud i landet. Lokale guvernører protesterer, og én siger endda, at det er udemokratisk! Hvad er resultatet? Vild kaos med kampe mellem de protesterende og nationale styrker i gaderne, i Portland, Chicago, Seattle og andre steder. Det giver ikke mange stemmer.

I hele denne situation ser det ud til, at Kina bliver hans stærkeste kort. Ganske vist har han også om forholdet til Kina svinget. Xi Jinping er hans ven, har han sagt. Men han har også sagt, at Kina stjæler amerikanske arbejdspladser og at Kina er ansvarlig for coronakrisen i USA. Kina har lavet virussen på et laboratorium for at sætte den løs i USA.

Valgkampen starter efter sommerferien, i USA efter Labor Day, den 7. september. Altså er der reelt mindre end to måneders valgkamp. Er det nok for Donald Trump? Økonomien og arbejdsløsheden ændres nok ikke. Slet ikke i Midtvesten, som er Donald Trumps vigtigste vælgerbase. Og vil de store smittetal for coronaen være på vej ned? Uheldigvis for Trump vandrer epicentrene for covid-19 rundt i USA, først var det i New York, derfra videre mod syd og vest.

Præsidentens bedste kort: Kina

Alt i alt kommer nedrakning og voldsomme udsagn mod Kina frem som det bedste kort for Donald Trump. Siden 2018 har retorikken mod Kina været benhård. Han indledte i 2018 handelskrigen mod Kina, med forhøjelse af toldsatser. Hver gang svarede Kina igen, og det kom efterhånden til at koste amerikanske arbejdspladser. Det er de amerikanske forbrugere og virksomheder, som betaler straftolden. Og i øvrigt er en god del af de ramte varer amerikanske produkter, som amerikanske virksomheder producerer i Kina og sender hjem til USA.

Netop nu accelereres Trump’s ”krig” mod Kina. Handelskrigen skærpes, nu især på den teknologiske slagmark. Men Kina er holdt op med at købe Boeing fly og amerikanske sojabønner.

Og senest er ”krigen” ført over til et nyt område, nemlig lukning af konsulater. Trump lukkede det kinesiske konsulat i Houston med tre dages varsel. Hvad så? Kina lukkede det amerikanske konsulat i Chengdu. Med tre dages varsel!

Hans bedste kort bliver Kina. Men kan Trump vinde valget?

 

Se også ”Den gule fare – USA og Kina, med Europa på sidelinjen”. Marts 2020.

Se også ”Sweet and sour pork”. December 2019.

Se også ”USA’s handelskrig – kan Kina stå for mosten? ”. Juli 2019.

 

Del