Kina, USA, WHO – og coronaen

Donald Trump har trukket USA ud af Verdenssundhedsorganisationen (WHO), som derved har mistet den største bidragyder til organisationens drift. Det sker på et tidspunkt, hvor WHO kæmper med at håndtere den farligste virus i nyere tid, corona. Alle lande kæmper mod covid-19, men en vaccine har lange udsigter, halvandet år, siger man. Også USA er hårdt ramt, navnlig New York, men tilsyneladende gør det ikke det store indtryk på Donald Trump.

Af Laurids Mikaelsen, fhv. ministerråd I USA, fhv. ambassadør i Kina.

Den 21. juni 2020.

USA har altid været WHO’s største bidragyder. Årligt rundt regnet 450 mio. dollar. Men den 29. maj sagde præsident Donald Trump, at USA ville kappe alle bånd til WHO, og dermed også det årlige bidrag. Den direkte årsag er, at Kina og WHO har for tætte bånd, efter præsidentens mening. WHO roste Kina for den kinesiske håndtering af coronavirus. WHO’s generalsekretær var i øvrigt i Beijing for at besøge Xi Jinping den 28. januar.

Koronajagt i Kina

Det er rigtigt, at Kina i starten, før den 11. januar, holdt oplysninger tilbage. Men man skal huske, at det var en helt ukendt virus. Forsinkelsen var reelt kun på én uge, og i den uge blev virussens arvemasse (det såkaldte ”genom”) analyseret af fire kinesiske laboratorier. Oplysningerne blev lagt åbent frem den 11. januar, hvor observationerne blev lagt ud på en hjemmeside for virologer. Coronavirus havde sit udspring i Wuhan i slutningen af november.

Den 6. januar klagede WHO-medarbejdere over, at Kina ikke delte oplysninger. Dyrebar tid var spildt. Men det var først den 30. januar, at WHO erklærede en global nødsituation. På det tidspunkt havde sygdommen spredt sig videre ud i verden. I dag er 8 millioner smittet med corona.

Donald Trump samler ikke USA i bekæmpelsen af corona, men splitter tværtimod nationen. Han har oven i købet sagt, at sygdommen er ufarlig, og at den kan bekæmpes ved at drikke et malariamiddel. Det afviser sagkyndige på det skarpeste, herunder USA’s F.D.A. (Food and Drug Administration), som siger, at det er helt usandsynligt, at det vil have nogen effekt.

Kinas økonomi er hårdt ramt af coronaen. Fyrre års høje vækstrater erstattes i år af et minus, skriver New York Times den 16. april. I første kvartal faldt det kinesiske GDP med ikke mindre end 6,8 %. På vej ud af pandemien har Kina lukket voldsomt ned. Kina lukkede fabrikker og kontorer ned i januar og februar. Genåbning sker langsomt i disse måneder. Det giver givetvis et stort minus i 2020. Selvfølgelig er det ikke kun et problem for Kina, som I mange år har været verdensøkonomiens vigtigste vækstmotor. Den globale vækst har i mange år været båret af væksten i Kina, som også bærer vækst i resten af verden, herunder USA og Europa.

Den kinesiske genåbning er vanskeligere end den er i Vesten. Den sker helt uden hjælpepakker, sådan som det ses i USA og i Europa. De kinesiske familier sænker her under krisen forbruget, og der er ikke et socialt system, som kan ”holde hånden under” de kinesiske familiers økonomi, virksomheder og arbejdspladser. Så ideen om, at forbrugerne bare skal ”ud og svinge kreditkortet” holder ikke en meter i Kina. I marts måned faldt den indenlandske efterspørgsel med 15,8 % sammenlignet med marts måned sidste år.

Den kinesiske genåbning af samfundet er langt bagud i forhold til Vesten, herunder Danmark. Kina lukkede ned først (januar), Danmark i marts, og Kina lukker senere op (juli, august, oktober?). I Danmark er vi begyndt på genåbningen, og det går hurtigere end forventet.

Den kinesiske eksport falder også. Den årlige messe, hvor tusindvis af vestlige opkøbere drager til Sydkina for at se, hvad Kina byder på, Canton Messen, skulle have fundet sted i tre uger fra 15. april til tidlig maj. Messen blev aflyst på grund af corona. Det bliver i stedet en online event i midten af juni. Mange vestlige indkøbere udskyder eller aflyser ordrer på kinesiske varer. Andre holder betaling for leverede ordrer tilbage. Kineserne sparer også. F.eks. køber de færre BMW’er.

Mon ikke Donald Trump sidder i det ovale værelse og glæder sig over, at det går kineserne så dårligt? Men ser han i øjnene, at amerikansk økonomi også er hårdt ramt. Der meldes om fald i økonomien (4,8 %) og stærkt stigende arbejdsløshed. F.eks. er arbejdsløsheden i Michigan nu 23 %. Ca. 28 % af samtlige coronasmittede i denne verden (8,8 mio.) er amerikanere. Pr. 21. juni 2,33 millioner. I Kina er det 83.000. Måske er begge tal reelt højere.

Fhv. præsident Barak Obama har i begyndelsen af juni – helt usædvanligt – kritiseret sin efterfølger for ikke at gøre nok, dels i bekæmpelsen af sygdommen, dels for genåbningen af den amerikanske økonomi. Hans udtalelser er en skarp kritik af præsident Trump, selv om han ikke nævner Trump udtrykkeligt.

Donald Trumps vrede mod Kina kommer oven i de andre twitter-overfald på Kina. Trump har opsat lister over kinesiske virksomheder, som amerikanske selskaber ikke må handle med, ja endog for udenlandske virksomheder, som handler elektronik med Kina, hvis der er amerikanske komponenter i produktet. Hvis f.eks. europæiske virksomheder gør det, må amerikanske virksomheder ikke handle med dem. Trump påberåber sig hensynet til nationens sikkerhed!

Og så er der handelskrigen med straftold den ene vej, og svartold den anden. På det seneste forbyder USA indførsel af kinesiske varer, som er udviklet som en del af den kinesiske ”Made in China 2025”-strategi. Det er en kinesisk strategi, som tager sigte på at skabe en ny bølge i Kinas ”industrielle revolution”. Der satses på hurtig udvikling af teknologier inden for 10 udvalgte områder, bl.a. kunstig intelligens, robotter, biotek, sjældne jordarter, computerchips, men også medikoteknologier, f.eks. nye medicinske produkter baseret på genforskning mv., måske en dag en vaccine mod coronavirus.

USA og Kina aftalte i januar en slags våbenhvile i handelskrigen, men siden da har coronakrisen betydet, at Kina ikke har købt så mange amerikanske varer som lovet. Ordrer på passagerfly er nul og det samme gælder sojabønner og andre varer.

Når WHO’s forhold til Kina vurderes i USA, siges det at Kina er ømskindet, og at det har været ynkeligt at se WHO krybe for Kina. Den gensidige tillid mellem USA og Kina har aldrig været lavere end nu. Man skulle jo tro, at en pandemi kunne få de to store til at samarbejde og for en tid begrave stridsøkserne. Sådan går det ikke.

Slet ikke hvis Donald Trump bliver ved med at hævde, at corona er udviklet i et kinesisk laboratorium for at sprede sygdommen i USA.

 

Se også ”Den gule fare – Kina og USA, med Europa på sidelinjen”. Marts 2020.

Se også ”USA vil sætte sig på Grønland – før kineserne gør det”. November 2019.

Se også ”USA’s handelskrig – kan Kina stå for mosten”. Juli 2019.

 

Del