Den gule fare – Kina og USA, med Europa på sidelinjen

Kineserne rykker frem på banen, økonomisk, teknologisk, videnskabeligt, militært og politisk. Det kan vi ikke forhindre, men hvorfor skulle vi også det? Er Kina en ”gul fare”, som Trump mener, eller åbner Kina nye muligheder, som europæerne mener?

Af Laurids Mikaelsen, fhv. ambassadør i bl.a. Kina.

Den 11. marts 2020. Offentliggjort 10. marts 2020 i en væsentligt kortere og redigeret udgave som kommentar i Berlingske under titlen ”Det bliver næppe USA, der overbeviser kineserne om, at demokrati er en god idé”.

Kinas økonomi er i færd med at overhale USA’s, og når det er sket, vil kurven stige kraftigt. Langt hurtigere vækst i Kina end i USA. Donald Trump har indledt en handelskrig mod Kina. Europa deltager ikke. Tvært imod lukrerer Kina og Europa på øget samhandel i takt med, at Kinas samhandel med USA skrumper.

Handelskrigen bliver ikke afviklet før det amerikanske præsidentvalg den 3. november. Imens er det de amerikanske forbrugere og virksomheder, som betaler straftolden. En god del af de ramte varer er amerikanske produkter, som amerikanske virksomheder producerer i Kina og sender hjem til USA.

Trump bliver ved med at sige, at Kina stjæler amerikansk teknologi. Men i takt med, at kinesiske produkter bliver verdensførende, vil ”stjæleriet” aftage. Kina er i dag suverænt nummer ét i verden, hvad angår nye patenter. Universiteterne producerer mange højtuddannede.

Af samme grund begynder Kina at dominere videnskabeligt.Også i kampen mod corona ser man det. Berlingske skrev for få dage siden, at WHO roser Kina og skoser Europa. Dødeligheden kan blive større i Europa end i Kina.

WHO siger, at Kina er et eksempel til efterfølgelse for andre nationer. Hvad gør forskellen? ”Fart”, siger WHO. Kina har handlet resolut, og med stor kraft og fart.

Men det gik hårdt til. Kinesere blev af myndighederne slæbt ud, fordi de skulle testes og i karantæne. Men det anerkendes, at Kina fører, når det gælder indkapsling af corona. Mange videnskabsfolk er givetvis sat ind på at udvikle vaccinen. Og mon ikke Kina kommer først?

Kampen mod corona hersker nu i alle lande. Også i Danmark har vi mange smittede, men vi har stort set fået alle vores smittede fra Italien. I Italien er mere end 450 døde. I Danmark er der heldigvis ingen døde, so fra. I USA er det også galt. Trump kritiseres for ikke at gøre nok ved det. Og han vil ikke selv testes. Han frygter formentlig, at alt går bananas, hvis han faktisk er smittet. Flere i hans nærhed som præsident er smittet.

Men det startede i Wuhan, i Kina. Allerede i november var det galt, men myndighederne forsøgte at skjule det. En ung læge slog alarm. Han mente, at det var SARS, som var kommet tilbage. Da han bredte budskabet via WeChat, blev hans WeChat-konto lukket ned af myndighederne. Så var det slut med WeChat for ham. Men han forsvandt også selv. Han blev smittet af corona – og døde.

Kina arbejder på at blive stærkere militært. Man kan kun have en stærk magt, hvis man har et stærkt militær, har Xi Jinping sagt. Men USA kan strangulere Kina ved at lukke søvejene til Kina. Hvis USA i en konflikt skulle få held med at lukke ruter for produkter ud af Kina og for import til Kina, vil en egentlig krig med Kina ikke være nødvendig. Europa spiller ikke med.

Det er meget længe siden, at Kina har været i krig mod nogen. Først var der Koreakrigen, som sluttede i 1953. Så var der grænsekrigene mod det daværende Sovjetunionen i slutningen af 60-erne. Senest kæmpede Kina en kortvarig  grænsekrig mod Vietnam i 1979.

Af de fem faste medlemmer af FN’s Sikkerhedsråd er Kina ene om ikke at have været i krig i de seneste 40 år. Præsident Obama er en fredelig mand. Men i Obamas sidste år som præsident lod USA 26.000 bomber falde over syv forskellige lande.

Tilbage til Kina og USA: Vinder amerikansk demokrati over kinesisk kommunisme? Det tror jeg ikke. Også på denne front deltager Europa ikke. EU kritiserer manglen på menneskerettigheder i Kina, men går ikke efter den kinesiske samfundsorden, sådan som USA gør.

Men vil det lykkes? Berlingske skriver den 15. februar, at en helt ny rapport, ”Global Satisfaction with Democracy Report 2020”, baseret på 3.500 undersøgelser i 154 lande, viser, at utilfredsheden med demokratiet er steget, i den nye rapport til 57,5 %! Det afspejler store forskelle, hvor Danmark og Holland ligger lavest. I Danmark er ”kun” 13 % utilfredse med demokratiet. Dette tal stammer fra en ny dansk rapport udgivet af Demokratikommissionen. Kommissionens formand, Lisbeth Knudsen, finder, at der i den danske rapport er ”bekymrende tendenser”. Utilfredsheden stiger.

I USA er over halvdelen af den amerikanske befolkning utilfredse med demokratiet. Hvordan vil man overbevise kineserne om, at demokrati er en god idé? De fleste Kina-kendere mener, at kineserne er tilfredse med styreformen i Kina, så længe de mærker økonomisk fremskridt og ikke mere skal leve af ris alene. Kina er i dag verdens største forbruger af svinekød.

Over de seneste år har USA oplevet større ulighed og fastfrysning af de fattige som fattige, der ikke kan mærke nogen fremgang. Er det et argument for, at demokrati er bedre end kinesisk kommunisme?

USA tordner løs på Kina, således også under den sikkerhedspolitiske konference i München her for nylig. ”We are winning”, siger udenrigsminister Mike Pompeo. Han gik direkte mod Kinas samfundsmodel, det kommunistiske styre. Han anklagede det kommunistiske parti for at stræbe efter militært, økonomisk og teknologisk herredømme.

Den kinesiske udenrigsminister svarede, at USA ikke tåler, at et socialistisk land har succes. Vi vil aldrig acceptere, at nogen lægger os hindringer i vejen. Konferencen handlede om Vestens nedtur, på engelsk med et nyt ord ”Westlessness”.

Europa har ikke grund til at frygte ”den gule fare”. Det har USA.

 

Se også “Globaliseringen kræver samarbejde – ikke splid“. Februar 2020.

Del