Fredens Hav?

Da den kolde krig endelig blev afsluttet med Berlinmurens fald og Sovjetunionens kollaps, blev landene rundt om Østersøen pludselig vores venner. Den tid var forbi, da polske landgangsfartøjer konstant cirkulerede rundt om Sjælland, klar til landgang med meget kort varsel.

Af Laurids Mikaelsen, fhv. ambassadør i Polen, Kina og Litauen.

Den 8. februar 2020.

Østersøen er gået fra at være jerntæppets forkant til at blive Fredens Hav. Det var Winston Churchill, som 5. marts 1946 sagde: “Fra Stettin ved Østersøen til Trieste ved Adriaterhavet har et jerntæppe sænket sig over Europa.” Vi i Danmark, Norge og Sverige var heldige med at være på den vestlige side; Polen og Sovjetunionen med de baltiske lande var bag jerntæppet. Jerntæppet delte Østersøen i to dele.

Med udviklingen i Rusland i de seneste år er der grund til at spørge, om Østersøen stadig er Fredens Hav. Putins Rusland er i hvert fald ikke vores venner, snarere tvært imod. Rusland rumler og optræder i stigende grad truende.

 

Dansk F16-fly over Østersøen

Russiske jagerfly er blevet mere aggressive. Med jævne mellemrum fingerer russerne angreb på de baltiske lande, ja endda på Sverige. Danske F16-fly på patrulje over Østersøen har deltaget i afvisninger af russiske kampfly. I april 2019 afviste danske F-16 fly sågar russiske bombefly på kanten af det danske luftrum ved den jyske vestkyst.

Danmark indgår i en rotation inden for NATO, som har til formål at forsvare de baltiske landes luftrum, da de ikke selv har jagerfly. Også danske soldater er sat ind i det, som i NATO kaldes fremrykket forsvar. De danske soldater er udsendt til Estland.

Østersøen er blevet et hav, hvor selv stormagter som USA og Kina har strategiske interesser. USA vil stoppe Ruslands aggressioner; Kina samarbejder med Rusland og deltager i truende adfærd mod de baltiske lande.

USA har advaret Tyskland om, at etableringen af en russisk naturgasledning gennem Østersøen fra den russiske by Vyborg på grænsen til Finland til den tyske østersøkyst, udgør en trussel for stabiliteten i området ved at omgå transit af naturgas gennem Hviderusland, Ukraine og Polen. Navnlig Ukraine har brug for transitafgifter og naturgasforsyninger, men bliver altså nu omgået af en langt længere naturgasforbindelse gennem Østersøen.

En naturgasforbindelse gennem Polen eller et eller flere af de baltiske lande ville bidrage til forsyningssikkerhed i disse lande, men det ønsker Rusland ikke at bidrage til.

Etableringen af den russiske naturgasforbindelse gennem Østersøen har i øvrigt bidraget til yderligere spænding, fordi Danmark længe tøvede med at godkende en linjeføring ved Bornholm, ca. der, hvor North Stream 1 fra 2011 allerede ligger.

 

Baltic Pipe

Som en form for modsvar til den russiske North Stream bygger Danmark og Polen en ny naturgasforbindelse fra de danske og norske naturgasfelter i Nordsøen via Danmark og Østersøen til Polen, Baltic Pipe. Denne forventes færdig i 2022. Fra Polen kan Baltic Pipe – via det polske naturgasnetværk – også bidrage til energiforsyning af de tre baltiske lande, altså større forsyningssikkerhed for disse lande også. Det er næsten symbolsk, at de to naturgasforbindelser, Baltic Pipe og North Stream,  vil krydse hinanden i ”Fredens Hav”.

Rusland opruster og har over ti år mangedoblet sin militære styrke, og kan hurtigt mobilisere til endnu større slagkraft. Rusland har ganske vist kun ét hangarskib, man dog en stærk flåde forsynet med helikoptere. Det er især styrker på land og i luften, som opruster. Det gælder også missiler til brug fra landjorden, fra krigsskibe og fly.

Langt hovedparten af de russiske styrker befinder sig i det vestlige Rusland, og er dermed rettet mod Europa. Dér er også infrastrukturen, veje og jernbaner, indrettet på militære behov, så styrker og forsyninger hurtigt kan bringes frem. De russiske øvelser bliver større og større, for få år siden 20.000 mand til nu 300.000 soldater. Det siges, at Rusland har styrke til at kæmpe en regional krig i Europa.

 

Kinesisk krigsskib i Øresund på vej til øvelse i Østersøen

I 2017 blev der afholdt en stor russisk-kinesisk flådeøvelse i Østersøens østlige ende, ved de baltiske lande, kombineret med en russisk militærøvelse langs landegrænsen. Der er ikke noget at sige til, at man i de små nabolande fik kuldgysninger ved det. De kinesiske krigsskibe gik igennem de danske stræder, og kinesiske krigsskibe benyttede lejligheden til at aflægge høflighedsbesøg i Københavns havn.

I oktober 2018 svarede NATO igen med en kæmpe øvelse for alle værn i Nordnorge med mere end 50.000 mand.  Danmark deltog med Jyske Dragonregiment, ca. 1.000 mand.

Kort tid efter disse øvelser gennemførtes yderligere en kinesisk-russisk militærøvelse, denne gang i det østlige Sibirien. Måske var den vendt mod den koreanske halvø, hvor amerikanske hangarskibe – tæt ved Kina – patruljerer for at beskytte Sydkorea.

Som endnu et tegn på, at den kolde krig er vendt tilbage: Putin begår historieforfalskning ved at sige, at det var Polen, som startede anden verdenskrig, skrev Uffe Ellemann-Jensen i Berlingske 28. januar. Besynderligt, at Putin føler behov for at komme Hitler og Stalin til undsætning, her mere end 80 år senere.

Krigen startede som bekendt med, at Nazi-Tyskland angreb Polen den 1. september 1939. Efter aftale med Stalin besatte Tyskland 2/3 af Polen, og efter den samme aftale rykkede Sovjetunionen den 17. september ind og besatte den sidste tredjedel (plus de baltiske lande). Molotov-Ribbentrop-aftalen var en beskidt aftale.

Det er trist at måtte konkludere, at det, der dengang, da Berlinmuren var faldet, kunne kaldes ”Fredens Hav”, desværre har udviklet sig til ”Ufredens Hav”.

Østersøen er ikke mere havet, som samler. Østersøen er igen havet, som splitter.

 

Den kolde Østersø – her dog Øresund

 

Se også ”USA vil sætte sig på Grønland – før kineserne gør det”. November 2019.

 

Del