Polen – dommere og presse

Polen har store problemer med det, som vi kalder demokrati. Den 11. januar 2020 var der en gigantisk demonstration i Warszawa, hvor folket og andre viste utilfredshed med, at det nuværende regime undertrykker, truer og lammer den tredje statsmagt, nemlig domstolene. Der var mange vestlige dommere til stede for at vise solidaritet. Og der var mange journalister, kunne man se på dansk fjernsyn, men kunne man i polske medier se meget om det? Den fjerde statsmagt, pressen? Eller er pressen også undertrykt i Polen?

Af Laurids Mikaelsen, fhv. ambassadør i Polen.

Den 24. januar 2020.

Den 11. januar gik mere end 1.000 polske dommere på gaden i WarszawaDe var iført deres dommerkapper, og var derfor særdeles synlige, kunne man se. De gik på gaden for at protestere mod den polske regerings retsreformer. Polens status som en retsstat er truet, ja faktisk er det allerede sket. Dommerne er sat ud af spillet. De kan ikke virke som uafhængige domstole. For det er de ikke.

De polske dommere var ikke alene. I tusindvis af ”menige” polakker fulgte med, og det gjorde også dommere fra mere end 25 europæiske lande. Det var den europæiske dommerforening, som arrangerede demonstrationen. De udenlandske dommere var også synlige, for de var hver især forsynet med et stort skilt med navnet for de lande, de kom fra, og mange af de udenlandske dommere havde deres nationale dommerkappe på. Også danske dommere var repræsenteret. Dommerforeningens formand, Mikael Sjöberg, deltog med det danske skilt.

Dommere i Warszawa 11. januar 2020

Mikael Sjöberg havde på dansk TV mulighed for at uddybe demonstrationens baggrund, og hvorfor dommere fra andre EU-lande deltog. Det var selvfølgelig i solidaritet med de polske kolleger, men det er dog sjældent, man ser udenlandsk deltagelse i demonstrationer, som er vendt mod et andet lands regering. Men sådan var det altså her. Flere tusinde deltog i demonstrationen.

Kort før jul vedtog det polske parlament en lov, som begrænser polske dommeres ytringsfrihed og ret og pligt til at efterleve EU’s regler. Loven forbyder at indbringe spørgsmål til EU-Domstolen om den rette fortolkning af EU-retten, herunder om en national polsk lovgivning er EU-medholdelig eller ikke.

Proceduren er indskrevet i EU-traktaten, hvor det bestemmes, at underordnede domstole ”kan” gøre dette, og at sidste instans for den konkrete sag ”skal” forelægge tvivlsspørgsmål vedrørende EU-retten. Hvis der er tvivl. Det er altså ikke kun højesteretterne, som ”skal” spørge. Denne ordning er blevet skabt for at forhindre, at EU-retten udvikler sig forskelligt i de forskellige medlemslande.

Denne ret og denne pligt gælder selvfølgelig også for polske domstole. Det er ikke kun staten Polen, som er forpligtet til at respektere dette. Også de polske domstole er direkte forpligtet af disse EU-regler. Det ligger derfor på den flade hånd, at polske domstole skal underkende loven og måske andre love, eller i det mindste spørge EU-Domstolen, hvis det beror på EU-retten.

Den danske dommer, Mikael Sjöberg, sagde fra demonstrationen i Warszawa, at det er sådan dommere skal gøre og at det er hverdag for danske domstole.

Dommere overalt i EU er enige om, at den polske lov (og andre polske love) bryder helt grundlæggende med traktat og retspraksis i EU.

Som noget helt usædvanligt gik EU-Domstolens præsident, Koen Lenaerts, offentligt ind i sagen. Det skete for få dage siden i en debat på Warszawa Universitet. Lande uden en velfungerende retsstat hører ikke hjemme i EU, sagde han.

Det er ikke første gang det polske regime har angrebet retsstaten, og har fået EU på nakken for det. Blandt andet har de udskiftet det magtfulde Domstolsråd med regeringsvenlige dommere og øget justitsministerens magt til at udvælge, fyre og forflytte dommere. Højesteretsdommere, som var regeringskritiske, er blevet tvangspensioneret.

Alt i alt kan man vel godt forstå, at ikke kun andre medlemslande, men også EU’s institutioner må reagere. EU-Domstolen har flere gange underkendt polske reformer og truet med bøder, blandt andet i sagen om tvangspensionering af højesteretsdommere.

Kommissionen har indledt en særlig procedure i traktaten, som i den sidste ende kan betyde fratagelse af stemmeret i EU’s organer. Der er indledt en tilsvarende sag mod Ungarn, men ingen af de to sager kan føres til ende, fordi de to lande holder hånden over hinanden. Proceduren kræver tilslutning af alle andre medlemslande.

Derfor forsøger Kommissionen at konstruere en anden ordning, nemlig en mekanisme, hvor et medlemsland med forfatningsproblemer kan rammes på pengepungen ved at tilbageholde tilskud fra EU’s kasser.

Der har været et utal af demonstrationer mod regeringen i Polen, partiet Lov og Rets flertalsregering. Partiet skulle fradømmes retten til at kalde sig Lov og Retfærdighed, på polsk forkortet ”PiS”. Men som det fremgår, står partiet stærkt i Polen. Ved valget sidste efterår fik PiS mandatet styrket.

Også pressen har den polske regering sat sig på. Forholdet til pressen er anstrengt. Partiets grå eminence, Jaroslaw Kaczynski har sagt til pressen i Polen, at det ikke er pressens opgave at kritisere partiet og regeringen, men at forklare regeringens politik. Pudsigt nok har Xi Jinping i Kina sagt det samme til den kinesiske presse.

 

 

Del