Handelskrigen mellem USA og Kina: Har Donald Trump en plan?

Hvem vinder handelskrigen? Der bliver nok ikke en vinder. Der bliver kun tabere. Men hvis nogen taber mere end andre, ser det ud til, at det bliver USA. Donald Trump har undervurderet kinesernes tålmodighed og mulighed for at svare. Mødet mellem Donald Trump og Xi Jinping i forbindelse med G20-topmødet i Buenos Aires i denne uge udsatte balladen. Men det var USA som trak ud til siden for at tillade Kina at overhale. Kina kan svare effektivt, så det på sigt koster USA mere, end det gør på kort sigt. Og det vil koste USA mere, end det vil koste Kina.

Af Laurids Mikaelsen, fhv. ambassadør i Beijing/Kina, fhv. økonomisk ministerråd i Washington/USA.

Den 4. december 2018. Ikke offentliggjort andetsteds. Opdateret 12. maj 2020.

Der spekuleres meget i, om det er USA eller Kina, som i sidste ende vil vinde handelskrigen. Det mest sandsynlige er, at der ikke vil være en vinder, men mange tabere.

Det startede alt sammen med, at USA indførte told på stål og aluminium. Derefter opsagde præsidenten frihandelsaftalen med Canada og Mexico, den såkaldte NAFTA-aftale. Han fik den genforhandlet til fordel for USA.

Han opsagde også en handelsaftale med Kinas naboer i Asien, en aftale, som havde til formål at indkapsle Kina. Den aftale er ikke genforhandlet, men til gengæld vender Kinas naboer sig væk fra USA og indgår aftaler med Kina. Resten af historien kender læseren fra medierne. Trump twitter og twitter, og straftold breder sig fra én sektor til en anden, mens procentsatser skrues op. Og Kina svarer igen.

I Kina har man den tradition, at en aftale ikke skal være et nulsumsspil, men at den bedste aftale er en ”win-win”. Til fordel for begge parter. I handelskrigen mellem USA og Kina ligner det mere en ”lose-lose”. Med eller uden en aftale.

SCMP

Men nu har Donald Trump og Xi Jinping mødt hinanden den 1. december 2018 i Buenos Aires i forbindelse med et G20-topmøde. Trump lover at udsætte forhøjelsen af straftold til 25 % fra 15 % på import af kinesiske varer i tre måneder. Kina giver ikke en modydelse, bortset fra et løfte om at købe flere varer fra USA. Kan det nås indenfor tre måneder? Er det USA, som bliver træt? General Motors, General Electric og andre fyrer i tusindvis af medarbejdere i USA.

I Berlingske den 17. november skrev Ulrik Bie, Berlingskes økonomiske redaktør, en stor artikel under overskriften: ”Tro det eller ej – præsident Trump har faktisk en plan”. Bie har ret i, at det har han, men kan den plan holde i virkelighedens verden? Det peger Bies analyse på, men er det nu også rigtigt? Har Donald Trump en plan, som amerikanerne kan vinde ved?

Ulrik Bie anfører en hel række antagelser og observationer, som denne kommentator fuldt ud støtter. Det er f.eks. helt rigtigt, at amerikanske eksportvirksomheder får færre ordrer i indbakken, og at flere sektorer, f.eks. byggeindustrien og bilindustrien, oplever højere omkostninger på grund af Trumps straftold på tømmer, stål og aluminium. Det er også rigtigt, at det bliver værre.

Men det er ikke kun byggeindustrien og bilindustrien, som er ramt af Donald Trumps sanktioner. Det er f.eks. også tekstilindustrien, som næsten ikke har arbejdspladser tilbage i USA, fordi de er outsourcet til Kina. Apple, bilindustrien, flyindustrien og andre har gjort det samme, så de bliver også ramt.

Bl.a. af disse årsager er det også rigtigt, at detailhandelen og amerikanske producenter, som importerer dette og hint fra udlandet, ikke mindst fra Kina, må sælge dyrere varer til amerikanske forbrugere, som derfor får mindre pr. brugt dollar. Skjorter, cowboybukser, amerikanske støvler og halstørklæder bliver dyrere.

Hvis det er rigtigt, at de amerikanske forbrugere er optimistiske og køber mere ved at droppe opsparing og stifte gæld, ender det med en stadig større gældsbyrde for de amerikanske familier, som også skal finde sig i højere rente på deres lån. Renten stiger. Alt i alt fører det til en lavere disponibel indkomst. Amerikanerne skal også finde sig i stigende priser på olie til benzin i uøkonomiske amerikanske biler og til opvarmning i dårligt isolerede huse.

Skal man nærme sig sammenligningen med Kina, ja så forholder det sig sådan, at de kinesiske familiers forbrug falder, og opsparingen stiger. Der sættes penge til side til værre tider. De kinesiske familier konsoliderer sig. Og kineserne tænker meget på det med klimaforandringerne. De sparer på energien.

Xi-Trump middag i Buenos Aires 1. december, 2018

Det ser ud til, at det amerikanske arbejdsmarked er bomstærkt. Men er det nu også rigtigt? Arbejdsløsheden er lav, men ændrer det sig, hvis Trumps straftold mod kinesiske varer stiger til 25 % ? Det fører til et stadigt højere omkostningsniveau for amerikanske virksomheder, og dermed forringet konkurrenceevne, altså et mindre udbud af arbejdspladser i USA. Bilproduktionen belastes. Flyindustrien (Boeing) mister konkurrenceevne. Airbus og kinesiske flyproducenter vinder. Det samme gælder biler. Europæiske og asiatiske bilmærker vinder.

Det gælder også landbruget, som er hårdt ramt, bl.a. fordi den kinesiske efterspørgsel efter amerikansk svinekød er sat på ”hold”. Det betyder lavere forbrugerpriser på svinekød i USA. Men det kan langt fra opveje prisstigninger på andre varer, sko, skjorter, underbukser, biler, elektronik og andre livsfornødenheder.

Landbruget i USA skal ikke have for store forhåbninger om, at svineeksporten, på grund af Trumps tweeds, vender tilbage til niveauet før handelskrigen. Kineserne lægger handelen om, mere permanent, hvilket bl.a. er godt for dansk landbrug, som har stigende eksport til Kina af svinekød, endda med gode priser.

Har Trump en plan, som vil føre til en hård handelsaftale med Kina. Presset mod Kina forøges, og Kina må give sig til sidst, som mange siger? Men mødet i Buenos Aires tyder på, at det er USA, som bliver træt først.

Det forstår man, når man kender amerikanerne og kineserne. Den helt store forskel er, at amerikanerne er utålmodige, mens kineserne er tålmodige. Vi ved, at amerikanerne kræver honorering her og nu, f.eks. når det gælder investeringer i aktier. Og vi ved, at kineserne ”syr med lang tråd”.

Med lang tråd? Hvad betyder det? Det betyder, at kineserne er langsigtede, og har tid til at vente. Tålmodighed skal nok give resultater – på sigt.

Hvad siger parterne selv? Vi kender budskabet fra Trump fra Twitter, som gentages og gentages. America First, jeg vil have vores arbejdspladser hjem til USA etc. Hvad siger kineserne, og hvornår er parterne møre til en forhandling?

USA forsøger at få reelle forhandlinger programsat. Det er flere gange blevet udskudt af kineserne. Men dog var det aftalt, at de skulle mødes i forbindelse med G20 topmødet i Buenos Aires her i slutningen af november. Mødet blev forberedt af John Bolton, præsidentens sikkerhedsrådgiver, og Jang Jiechi, den kinesiske handelsforhandler. Men Trump/Xi mødet blev en fuser.

Bolton er den skrappeste Kina-hader i den amerikanske administration. Men kineserne sagde: Forvent ikke noget, hverken på kort eller langt sigt. Det sagde Fan Gang, kinesernes toprådgiver i handelsspørgsmål, i en tale på Harward Universitet den 7. november. Og sådan blev det. Kina gav ikke noget til gengæld for Trumps beslutning om at udsætte den grove forhøjelse af toldtarifferne til 25 %.Hvad sker der på længere sigt, med eller uden en aftale? Amerikanerne får behov for at outsource mere for at bevare konkurrenceevne og tålelige priser for de amerikanske forbrugere. Altså tab af arbejdspladser.

Hvad sker der på længere sigt, med eller uden en aftale? Amerikanerne får behov for at outsource mere for at bevare konkurrenceevne og tålelige priser for de amerikanske forbrugere. Altså tab af arbejdspladser.

Trump cykler for Xi

Hugo Gaarden siger i en artikel på Det Udenrigspolitiske Selskabs hjemmeside, at USA ikke kan vinde handelskrigen mod Kina. Trump og Vesten forstår ikke Kina. Kina lader sig ikke knække, siger Gaarden. Tom Plate, professor i Californien, siger det samme i South China Morning Post den 20. november.

Kina kan ”sy med lang tråd”. Handelen omlægges gradvist, så eksporten fra Kina til USA på sigt falder, og risikoen for nye handelskrige bliver reduceret, selv om USA’s handelsunderskud i øjeblikket overraskende vokser. Hvordan gør kineserne det?

Eksport til USA kan omdirigeres fra kinesiske selskaber i Kina til kinesiske datterselskaber i f.eks. Vietnam, Indonesien, Filippinerne, Singapore og Afrika. Men også ved at omstille, permanent, kinesisk import fra USA til andre vestlige lande, f.eks. Danmark, jfr. eksemplet med svinekød ovenfor. Kina har droppet import af soyabønner fra USA til fordel for Brasilien.

Tilføjelse 12. maj 2020: Kinesisk import af soyabønner fra USA var i december 2018 ca. 250 tons, men steg derefter til 1,5 mio. tons i februar 2019, men faldt hurtigt igen, for igen at stige kraftigt til 1,5 mio. tons i november 2019. Siden da er importen faldet til nul tons i maj 2020.

En ting er sikkert: Konflikten er alvorlig for både USA og Kina, men også for alle andre, også EU og Danmark. Vi venter alle sammen. Hvem blinker først? Og hvad kommer der så ud af det?

 

Se også “USA og Kina – Handelskrigen“. Oktober 2018.

Se også “Alt tyder på, at Trump går planken ud“. September 2018.

Se også “Kina vinder handelskrigen med USA“. Juli 2018.

Bestil et foredrag om “Kina og USA” her: Bestil et foredrag

 

 

 

 

 

Del