Silkevejen går også mod øst, nemlig til Taiwan

Kinas store projekt, Belt and Road, den nye silkevej, tager sigte på at skabe nye handelsveje, til lands og til vands, som Kina – men også andre – kan nyde godt af. Nu skal silkevejen også gå mod øst, til Taiwan. Silkevejen er essentiel for globaliseringen. Kina rykker ind, der hvor USA trækker sig tilbage. Kina spiller rollen som frihandelens vogter.

Den 12. august 2018.

Af Laurids Mikaelsen

Ikke bragt andetsteds.

Belt and Road er navnet på et gigantisk kinesisk projekt, som går ud på, at skaffe nye handelsveje til og fra Kina. Belt, ad søvejen, og Road, ad landforbindelser, jernbaner og veje.

Taiwan har bemærket, at Donald Trumps sikkerhedsgaranti over for NATO er gået fra betingelsesløs til betinget. Noget tilsvarende gælder over for USA’s venner i Stillehavet. Donald Trump har givet anledning til tvivl om, om den amerikanske beskyttelse af Taiwan (Sydkorea, Japan, Singapore mv.) er betingelsesløs eller på betingelse af hvad? Trækker USA sine tropper ud af Sydkorea, 40.000 mand, og hvad så med Det sydkinesiske Hav?

Også på det handelspolitiske område mærker Taiwan, at USA trækker sig tilbage. En af Donald Trumps allerførste handlinger som præsident var at løbe fra frihandelsaftalen med lande i Stillehavet (minus Kina) (TPP), en aftale, som Taiwan arbejdede på at komme med i.

En anden vigtig Trump-handling på det handelspolitiske område var at indføre told på stål og aluminium. Taiwan er en stor eksportør af stål til USA, næsten så stor som Tyskland og større end Kina.

I den situation forsøger Kina at trække Taiwan tættere til Kina. Det sker bl.a. ved at bygge verdens længste undervands jernbanetunnel til Taiwan. ”Bridge over troubled water”. Tunnelen er ”bare” 135 km. lang og jernbanen vil, når projektet er fuldført, kunne tage hurtigtgående tog, som kører med op til 250 km i timen. Det er et gigantisk projekt, så hvis det bliver til noget, vil det være et af verdens mest komplicerede ingeniørbedrifter. Vi kender jo Kina, når det gælder store projekter. Så det bliver jo nok til noget. Forberedelserne er lavet.

Det kinesiske initiativ, Belt and Road, den nye Silkevej over hav og land, udstrækkes dermed til også at gå mod øst, hvor den gamle silkevej gik mod vest, over bjergene til Mellemøsten og derfra i flere grene til Europa. Det var ad den vej, og ad søvejen fra Kanton til Europa, at vi i 1800-tallet fik masser af the, fajance og porcelæn fra Kina. De mange kinesiske vaser i den traditionelle kinesiske blå/hvide stil stod allerede dengang i mange hjem i Danmark, og i øvrigt også (senere) i bankdirektør Varnæs’ hjem i Korsbæk.

Tunnelen mellem Kina og Taiwan skal naturligvis også bruges til lange godstog, som skal fragte den stadigt voksende samhandel mellem Kina og Taiwan frem og tilbage. Det vil også udfordre USA. For eksempel hvis kinesiske arbejdspladser flyttes til Taiwan, så eksporten til USA fra Kina kan konverteres til eksport fra en af USA’s allierede, Taiwan.

Taiwans eksport til Kina er stor. Kina er Taiwans største samhandelspartner, mere end 40 % af Taiwans eksport. Det betyder bl.a., at en relativt stor del af Kinas eksport til USA er med underleverancer fra Taiwan. I den tabel ligger Taiwan højst af alle, målt som procent af underleverandørlandets GDP. På de næste pladser følger Malaysia, Singapore, Sydkorea, Hong Kong, Chile, Saudi Arabien, Thailand, Filippinerne, og Japan. Tallene stammer fra The Economist, 30. marts 2018.

USA’s handelsbalance med udvalgte handelspartnere er tankevækkende, for her ligger Taiwan også på listen. Der er store underskud, langt størst med Kina, og enkelte med beskedent overskud. Underskud i forhold til Kina udgør ca. 330 mia. USD, EU ca. 100 mia. USD, Tyskland alene godt og vel 50 mia. USD, med Mexico godt 65 mia. USD. Men USA har beskedne overskud i samhandelen med f.eks. UK, Canada og Brasilien

Taiwans eksport i 2016 til USA var 47 mia. USD, og importen var 37,7 mia. USD. Ergo havde Taiwan et overskud på 9,3 mia. US, nogenlunde som Frankrig og Sydkorea. Disse tal stammer fra USA’s udenrigshandelsministerium (USTR). Taiwans eksport globalt er i alt over 300 mia. USD og overskuddet ca. 70-80 mia. USD. Det vil overraske mange, at Taiwan er så stor i den internationale handel. Kina aftager som sagt 40 % af Taiwans eksport, ASEAN 18 %, USA 12 %, Europa 9 % og Japan 7 %.

 

Se også: ”Kina vinder handelskrigen med USA”, juli 2018

Se også: ”Handelskrig mellem USA og Kina”, april 2018

Hvad med et foredrag om ”Handelskrigen mellem USA og Kina – og Europa og Danmark”? Gå til bjælken ovenfor ”Bestil et foredrag”

Hvad med et foredrag om ”USA og Kina”? Gå til bjælken ovenfor ”Bestil et foredrag”

Se også: ”Den nye Silkevej II – Donald Trump IV”, juni 2017

Se også: ”Den nye Silkevej – Trump III”, maj 2017

 

 

 

 

Del