Handelskrig mellem USA og Kina

Vaskemaskiner, solceller, aluminium, stål, møbler, tøj, sko, og legetøj. Hvad kan Kina gøre ved det? Alt i alt vil en egentlig handelskrig mod Kina kunne give Donald Trump et kæmpe problem, et bagslag – et selvmål.

Af Laurids Mikaelsen, fhv. ambassadør i bl.a. Kina, fhv. ministerråd i USA.

Offentliggjort som kronik i Jyllands-Posten den 6. april 2018 under overskriften “Måske stopper handelskrigen her”. Kronikken med en flot tegning af Rasmus Sand Høyer kan ses her: https://jyllands-posten.dk/debat/article3340394.ece

Giftangrebet i Storbritannien har ført til en ny forbrødring mellem USA, UK og resten af Europa, som beskylder Rusland for – som stat – at have begået giftangrebet. Det gør på kortere sigt en handelskrig mellem USA og Europa mindre sandsynlig, selv om Donald Trump har indledt den verbale kamp mod EU. Til gengæld kan giftangrebet udvikle sig til en politisk og økonomisk ”krig” mod Rusland.

Paradoksalt nok gør USA’s forbrødring med UK og EU det mere sandsynligt, at det kommer til en handelskrig mellem USA og Kina. Efterhånden som det viser sig, at Donald Trump har problemer med at opfylde andre valgløfter, kommer en hård hånd mod Kina tættere på. Vi er der allerede.

Fyringer af moderate aktører i Donald Trumps administration forøger også risikoen for en handelskrig. Mest markant er det, at Rex Tillerson i marts måned blev fyret som udenrigsminister og erstattet af høgen Mike Pompeo, og at Trumps sikkerhedsrådgiver McMaster blev udskiftet med høgen John Bolton.

Den nu berømte Steve Bannon, Trumps chefstrateg, nu fyret, er i bogen ”Fire and Fury” citeret for at sige: ”China’s everything. Nothing else matters. We don’t get China right, we don’t get anything right.”

En handelskrig mellem USA og Kina er allerede indledt. Trump gør alvor af truslerne, og Kina svarer igen.

Trump og Xi i Kina

En overraskelse for Kina og resten af verden er det ikke. Det var en topprioritet under valgkampagnen, og er gentaget mange gange, f.eks. i præsidentens State of The Union-tale, ved FN’s generalforsamling i efteråret, da Xi Jinping besøgte Trump i Florida i april, osv.

Trump har ved enhver lejlighed tordnet mod Kina. Kina har stjålet amerikanske arbejdspladser og har ved kursmanipulation og protektionisme skabt et utåleligt overskud i samhandelen. USA’s handelsunderskud er stort, og det er endda vokset betragteligt i Trumps første år i Det Hvide Hus. Mere end 10%.

Donald Trump har krævet, at det kinesiske handelsoverskud med USA reduceres i første runde med ikke mindre end 100 mia. USD. Kina lover at svare igen, men opfordrer til forhandlinger i stedet for handelskrig. I 2017 var handelsunderskuddet 365 mia. USD. Tirsdag i denne uge gik Trump videre i en twitter, men han overdriver groft. Han siger, at underskuddet nu er 500 mia. USD og oven i det har Kina stjålet 300 mia. i eneretskrænkelser. Det er stærkt overdrevet.

Xi skælder ud

Den 22. marts underskrev præsidenten et dekret om told på 25% for stål og 10% for aluminium. Det var starten på handelskrigen. Ståltolden rammer ikke direkte Kina, som står for mindre end 3% af USA’s import af stål, men Kina er bekymret for en mere generel handelskrig. Kina er verdens største eksportør af stål. For aluminium vil det have store direkte konsekvenser for Kina. Kina producerer halvdelen af verdens aluminium. USA’s sanktioner mod Kina rammer også solpaneler, vaskemaskiner og en lang række andre sektorer, ca. 1.200 i alt, f.eks. møbler, tøj, sko og elektronik.

Donald Trump siger selv, at de amerikanske sanktioner omfatter en import fra Kina på 60 mia. USD. I denne uge blev det tal væsentligt forhøjet. Økonomiprofessor Paul Krugman, nobelprismodtager i 2008, siger, at effekten snarere er det halve, fordi sanktioner mod Kina også rammer underleverandører, som i mange tilfælde er USA’s venner, f.eks. Japan og Sydkorea. Apple’s iPhone er et godt eksempel. De samles i Kina, eksporteres derfra til USA, men den kinesiske produktion i en iPhone udgør kun 10% af eksportvarens værdi, mens 90% er underleverancer.

Og hvad kan Kina så gøre ved det? Kina svarede tilbage samme dag med en told på 15% på en bred vifte af amerikanske produkter, 120 kategorier inklusive frugt, vin og meget mere, som er sensitivt for forskellige dele af USA, altså nålestiksretaliering, som gør ondt. Målt i tal er de kinesiske foranstaltninger i første runde små, nemlig ca. 3 mia. USD. Det er kun ca. 130 sektorer mod ca. 1.200.

Tirsdag i denne uge kom USA med yderligere en trussel, nemlig en straftold på endnu en lang række varekategorier på en liste produceret af den amerikanske handelsforhandler (USTR) til en samlet værdi af 50 mia. USD. Kina svarede prompte, at et sådant skridt ville blive besvaret med nye toldsatser for amerikanske produkter af samme værdi, altså 50 mia. USD.

Kinas ledelse med knyttede næver, dog uden at knoerne vender udad. SCMP.

Kina kan noget, som USA ikke kan. Kina kan styrke det kinesiske modsvar, uden at det sker ved egentlige dekreter eller love. Der er tradition for, at regimet kan tale kineserne til at ændre adfærd, også når det gælder efterspørgsel efter importerede produkter, typisk luksusprodukter. Det gælder f.eks. biler, hvor GM har advaret præsidenten om, at GM sælger 70% flere biler i Kina end i USA. Tilsvarende har Boeing advaret præsidenten om, at Kina, den største kunde, vil flytte ordrer til Airbus og på sigt til kinesisk byggede fly. De kinesiske luftfartsselskaber har i de kommende år brug for yderligere 7.000 fly, siger Boeing.

Kommer det til en større handelskrig, må man forvente, at Kina benytter lejligheden til en mere permanent omlægning af Kinas udenrigshandel. En sådan omlægning kan især ramme – permanent – den amerikanske eksport af biler og fly, men også amerikansk eksport til Kina af landbrugsprodukter, f.eks. soyabønner, majs og svinekød.

Walmart

Boeing

General Motor

 

 

 

 

 

 

 

Bagslag? Alt i alt vil en handelskrig mod Kina kunne give Donald Trump et kæmpe problem, et bagslag – et selvmål. Det siger de store detailhandelskæder, Walmart, J.C. Penney, Toys’R’Us, IKEA, Amazon, Google, Facebook, Microsoft og mange andre i et åbent brev til præsidenten. Også de store handelsorganisationer i USA påpeger i et åbent brev til præsidenten, at sanktioner mod Kina vil give bagslag i form af højere forbrugerpriser og lavere beskæftigelse.

Tilbage til det med stål. De stålforbrugende virksomheder i USA må forvente højere omkostninger, f.eks. bilindustrien, og dermed også højere forbrugerpriser og dårligere konkurrenceevne globalt, og derfor beskæftigelsesnedgang. Kina kan selv bestemme, om verdensmarkedsprisen skal være høj eller lav.

Ultimativt kan Kina stoppe køb af amerikanske statsobligationer, og – endnu værre for USA og verdensøkonomien – sælge ud af de mange amerikanske statsobligationer, som ligger i Kina i dag.

Nye kinesiske stramninger – de forskellige ideer, som er nævnt her, stammer ikke direkte fra den kinesiske ledelse. Det er symptomatisk, at de er fremført af tidligere ministre og viceministre, professorer, finansfolk, erhvervsledere, men altså ikke fra det statslige setup. F.eks. stammer udsagnet om et potentielt salg af amerikanske statsobligationer fra en cheføkonom i en privat virksomhed og en professor fra Beijing, men får en slags blåt stempel ved at blive citeret i de statsligt styrede medier, navnlig Folkets Dagblad. Men det bliver ideerne – truslerne – ikke mindre af.

Så måske stopper handelskrigen her? Det er op til Donald Trump. Gør advarslerne indtryk? Gør det indtryk, at aktiekurserne rabler ned?

 

Se også “DonaldTump i Asien“, november 2017.

Se også “Kul og stål vil igen styre verdenspolitiken“, juli 2017.

Se også “Kina står for det stabile“, april 2017.

Se også “Trumps Kina-strategi kan give bagslag“, december 2016

Et foredrag om handelskrigen? Gå til “Køb et foredrag” ovenfor i bjælken.

Del