Trumps Kina-strategi kan give bagslag

Det er påfaldende, at den nyvalgte amerikanske præsident er begyndt at moderere valgløfter og stil, men ikke når det gælder USA’s udenrigsøkonomiske forhold til omverdenen, herunder navnlig Kina.

Af Laurids Mikaelsen, foredragsholder og fhv. ambassadør i Kina, Polen og Litauen

Kronik Jyllands-Posten den 8. december 2016. Posted denne hjemmeside 9. december 2016 med nye illustrationer. Redigeret 23. januar 2018.

Donald Trumps valgsejr kom bag på de fleste, måske også den nyvalgte præsident selv. De mange retoriske udsagn under valgkampen er nu blevet blodig alvor. Trumps udnævnelser til den nye administration peger på, at en del af de barske trusler vil blive til noget, navnlig i forhold til Kina.

Under valgkampen tordnede Donald Trump mod globaliseringen og lovede mure og toldmure, som kan bringe arbejdspladser tilbage til USA, navnlig fra Kina og Mexico. Kina har ”stjålet” amerikanske jobs. Vi er ved kærnen i Trumps kampagne: ”I will make America Great Again!”

Det er sørgeligt, at så mange amerikanske vælgere ikke forstod, at det var en form for populistisk retorik, som kun kan gennemføres og implementeres med store selvmål til amerikanerne. Det ligner situationen i UK efter Brexit-afstemningen. Briterne er allerede i dag ved at betale prisen, udflytning af arbejdspladser, lavere skatteprovenu, udvandring af navnlig den unge elite, budgetunderskud etc. Mere kommer til hen ad vejen.

Donald Trumps valgretorik på det udenrigsøkonomiske område har mange elementer. Her ser vi på de vigtigste, forholdet til de fremmeste hadeobjekter, hvor amerikanerne klappede ørerne ud: Kina og Mexico.

Den efterhånden gamle frihandelsaftale med Canada og Mexico fra 1994 skal genforhandles. Den er helt uspiselig for USA, navnlig når det gælder forholdet til Mexico. USA bliver oversvømmet af mexicanere, som stormer ind i landet og billige mexicanske varer, som stjæler jobs i USA. Hvis Nafta-aftalen med USA’s store nabolande falder sammen, vil det være et tilbageslag for den globale markedsøkonomi, og det samme gælder muren som værn mod mexicansk indvandring.

Hvad sker der så i dag, altså før Trump bliver indsat som præsident? Mexicanerne løber ikke kun ind i USA, men også ud. Nettovandringen af mexicanere går den anden vej, nemlig fra USA til Mexico.

På sigt vil det betyde tab af lavtlønnet arbejdskraft i amerikanske fabrikker, restauranter mv. Og når det gælder samhandelen, stiger Mexicos eksport til USA, og den amerikanske eksport den anden vej falder, især fordi USA løber ind i inflation, stigning af dollarkursen og andre dårligdomme, som forstærkes af usikkerheden om, hvad Donald Trump egentlig vil. ”I will build that Wall towards Mexico”. Problemet er, at den ikke duer.

En færdigforhandlet frihandelsaftale med 10 lande i Stillehavsområdet er allerede skudt ned. Det vil præsidenten gøre den først dag i Oval Office.

Aftalen ville bl.a. have været ét af mange midler, som tog sigte på at inddæmme Kina. En anden færdigforhandlet frihandelsaftale med EU er også skudt ned. En stor mulighed for at skabe mere lige forhold i verdenshandelen er derved spildt, hvis det altså går sådan. Så vil det vise sig, at det også for amerikanerne har en pris, som kan mærkes i hver enkelt familie.

For Kina åbner det mulighed for, at Kina kan overtage USA’s rolle som verdensøkonomiens ”Riget i Midten”. Det gælder også Kinas relationer til Mexico og 10 skuffede lande i Stillehavet.

Hvad så med USA’s forhold til Kina, altså forholdet til den næststørste, snart den største økonomi? Løfterne vil snart skulle indfris. Hvis andre løfter må opgives, kan man frygte, at Donald Trump vil være fristet til at starte en rask lille handelskrig mod hadeobjekt nummer 1: Kina. Kineserne har naturligvis opdaget det, og har derfor givet antydninger af, hvad det kinesiske svar vil være.

Donald Trump har i valgkampen sagt, at han vil indføre en importtold på 45 % på varer fra Kina. Selv om det ikke bliver en 45 %-toldmur , men ”bare” 30 %, vil konsekvenserne være alvorlige, men nok mest for USA. Kinesiske varer vil blive dyrere i USA eller forsvinde fra de amerikanske outlets, men det er vel det, Donald Trump ønsker? Det gælder også importen af varer produceret af amerikanske virksomheder i Kina.

Vil amerikanerne betale 50 % mere for underbukser, cowboybukser, T-shirts, computere, iPhones, biler etc? Hylderne i Walmart vil stå tomme hen. I hvert fald indtil der er bygget en amerikansk produktion op, f.eks. inden for tekstilindustrien. Hvem vil finansiere det? Måske kineserne? Og giver det billigere eller dyrere cowboybukser til amerikanerne? Den amerikanske arbejdskraft kan ikke konkurrere med den kinesiske. Forbes Magazine har kaldt det tåbeligt, latterligt, dumt og sindssygt.

Pudsigt nok er det et centralt punkt i den nye kinesiske ledelses politik, ”Den Kinesiske Drøm”, at kineserne vil nedlægge lavværdi-arbejdspladser. Kina satser på højværdi-produktion og arbejdspladser. Kineserne vil gå fra kvantitet til kvalitet. De har bl.a. indført en ny politik, nemlig at tilladelser til udenlandsk investering i virksomheder i Kina kun vil blive givet til højteknologiske investeringer, altså arbejdspladser af høj værdi.

Det åbner nye perspektiver for Kinas forhold til nabolande i Asien. Den billige masseproduktion vil over de nærmeste år blive dirigeret i flere retninger: Noget vil dukke op igen i Central- og Vestkina for at få gang i hjulene dér. Andre lavløns-arbejdspladser vil flytte til andre lande i Asien, formentlig med kinesisk udstyr, management og finansiering. Nogle lavlønsproduktioner forventes at gå til Afrika som en del af Kinas udviklingsbistand.

Donald Trump besøger Xi Jinping i Beijing.

Hvis USA virkelig vil, kan USA overtage noget af den lavlønsproduktion, som af økonomiske og politiske grunde presses ud af Kina. Hvis der ikke kan findes risikovillig kapital i USA, som vil finansiere f.eks. tekstilindustrien, kan man ikke udelukke, at det vil kineserne nok gerne. Det flugter nemlig med en anden politik i ”Den Kinesiske Drøm”, nemlig at en stadigt voksende del af den kinesiske udvikling skal bæres af økonomisk aktivitet i udlandet, altså øget direkte investering i udenlandske virksomheder.

Som svar på Donald Trumps trusler om reelt at lukke kinesiske varer ude af USA har kineserne sagt, at de ikke behøver at gengælde med noget, der ligner. Kina har dog nævnt nogle få områder, som de vil se på. Boeing, Apple, landbrugseksport til Kina og kinesiske studerende i USA.

Boeing og Airbus konkurrerer om verdensmarkedet. Sådan bliver det ikke fremover.  Boeing har for tiden kun én stor kunde, nemlig de kinesiske flyselskaber. Kineserne siger, at hvis en handelskrig åbnes af USA, vil kinesiske luftfartsselskaber skifte til Airbus. Men kineserne har også deres eget nye fly, som hurtigt kan sættes i masseproduktion. Boeing siger som et svar på Trumps potentielle handelskrig med Kina, at kineserne i den nærmeste fremtid skal bruge 6.800 nye fly.

Hvad så med Apple? Deres iPhones laves i Kina. Og det vil Apple blive ved med. Apple vil ikke have en handelskrig med Kina, siger Tim Cook, Apples CEO. Apple har mere end en million ansatte i Kina. Kinesiske underleverandører lægger mindst en million lønmodtagere til. Apples største fabrik ligger i Kina og har mere end 110.000 medarbejdere. I USA lukkede Apple den sidste fabrik i 2004. De mange arbejdspladser i Kina kan ikke flyttes hjem, har Steve Jobs sagt. Vi har ikke nok uddannede, og en iPhone vil komme til at koste det dobbelte.

Man må håbe, at det ikke går så vidt. Men hvis USA starter en handelskrig, er det mest sandsynligt, at den vil ramme USA i højere grad end Kina.

 

Se denne artikel som kronik i Jyllands-Posten den 8. december 2016. Illustration: Rasmus Sand Høyer: “Tegningen viser Donald Trump i boksekamp med den kinesiske drage, men dragen fra Riget i Midten har den fordel, at den har to boksehandsker på næverne, som Trump har, og en ekstra på halen, som strikker ind imellem benene på Trump og truer præsidenten bagfra, hvad han sikkert ikke har opdaget, altså giver kampen bagslag!”. Se den her

 

Se også “Da Donald mødte Xi

Se også “Da Xi mødte Trump II

Se også “Kina står for det stabile

Et seminar om Kina og globaliseringen? Gå til “Køb et foredrag

Del